Follow the money?

Follow the money er et udsagn der ofte bruges som et "god of the gaps" argument. Både når vågne skal forsvare deres logik men også som en taktik til at undgå at skulle afvise modargumenter sagligt. Læs her et personligt eksempel på hvorfor den bare ikke fungere.

TANKER

D-M

6/10/20267 min read

Smiling muscular doctor in blue scrubs holding cash stack in front of an MRI machine.
Smiling muscular doctor in blue scrubs holding cash stack in front of an MRI machine.

Follow the money - en dårlig undskyldning forklædt som logik

"Follow the money" er et meget brugt udtryk når vi dykker ned i den retorik der bruges af "vågne" eller "fritænkere". Det er dog heller ikke fordi det er et fuldkomment ubrugeligt udsagn. Men alt for ofte observere jeg at det nærmere bliver brugt som en dårlig undskyldning for at undgå at se på evidens der modsiger deres egne holdning eller påstand.

Det anses oftest blandt "vågne" som et logisk redskab i deres "kritisk tænkning" værktøjskasse. Men jeg vil i løbende afsnit vise dig hvorfor det er utroligt ulogisk at bruge udsagnet som det gøres, ved at fortælle min egen private erfaring, som forbruger af medicinsk teknologi og hvad vi fokuserer på når vi handler ind af nyt udstyr.

Når du har læst hele indlægget vil du forstå hvorfor "follow the money" skal ligge nederst i værktøjskassen med "kritisk tænkning" redskaberne og hvornår det er helt validt at bruge det.

Pointe for alle pengene

Penge og magt er to ting der kan gøre selv stærke og standhaftige mennesker korrupte under de rigtige forhold. Svagere sjæle for mindre og firmaer for endnu mindre, til tider.

Vi HAR altså set virkelige hændelser hvor penge har været motivation for korruptionen i alle størrelser. For at nævne nogle eksempler kan man nævne Andrew Wakefield der grundet sit fejlfyldte og svigagtige studie mistede sin autorisation hvor man under efterforskningen kunne finde at Wakefield var betalt af advokaten til forældrene af de børn der indgik i studiet. Det stod der intet om i konflikt interesse afsnittet i studiet.

Men også medicinalfirmaer er blevet dømt for svindel. Helt specifikt er der tale om Pfizer, der i 2009 indgik den amerikanske medicinalgigant Pfizer et historisk forlig i en sag om ulovlig og vildledende markedsføring af flere lægemidler, herunder smertestillende medicin som Bextra. Virksomheden blev idømt en gigantisk bøde på 2,3 milliarder dollars efter anklager om systematisk at have promoveret medicinen til formål, den ikke var godkendt til. Sagen eskalerede, fordi Pfizer bevidst havde ignoreret advarsler og forsøgt at omgå reglerne for at øge sit salg. Forliget står tilbage som en af de største bøder inden for den globale medicinalindustri og medførte skrappe krav om fremtidig overvågning af firmaets reklamepraksis. Denne dom understregede myndighedernes nul-tolerance over for medicinalfirmaer, der vildleder læger og patienter gennem aggressiv og ulovlig promovering.

Med eksempler som ovenstående kan det jo derfor syntes meget logisk og lokkende at bruge "follow the money" logikken hver gang man nikker skaller med et studie der modsiger ens egen påstand. Men da vi lever i et retssystem er det vigtigt at forstå at straffen nøje udmåles til den kriminalitet man har begået og derfor kan man ikke dømmes for eller på noget andet man måtte beskyldes for på baggrund af en gammel sag. Det gør sig gældende for firmaer såvel som personer, hvor kedeligt det end måtte lyde. Dermed kan man ikke bruge gamle sager som belæg for at bruge "Follow the Money" argumentet. Man må grave dybere.

Man bliver nød til at gå ned i studiets metodik, resultater og design for at afvise det. I videoen nedenfor har hbomberguy lavet en meget udførlig debunk af hele Andrew Wakefields studie samt forklaret hele sagen fra start til slut. Men pointen er at han ikke blot siger "han var betalt af advokaten og derfor er hans studie fejlfyldt og svigagtigt".

A.L.A.R.A

Når du ser ordet "ALARA" vil du måske tro at det var et pigenavn eller navnet på et firma hvis ikke det havde være pga. punktummerne og de store bogstaver. Men det er faktisk et akronym og står for "As Low As Reasonably Achievable" og har dets oprindelse fra radiologiens og radiografiens verden.

Det er et akronym der for os som radiografer også er en slags rettesnor som vi til dagligt stræber efter at følge. Det bliver integreret i stort set alt vi fortager os og betyder på godt gammelt dansk at vi skal bruge så lidt stråling som overhovedet muligt. Vi arbejder med forskellige bølger og stråler som, magnetisk resonans og ultralyd, men vi arbejder hovedsageligt med røntgenstråler i både røntgen og CT.

Kort sagt er røntgen få billeder af specifikke områder man kan have brækket og CT skanninger er mange billeder, oftest dækkene større områder. Men fælles for dem begge er at de bruger røntgenstråler som er ioniserende hvilket vil sige de er potentielt kræftfremkaldene.

Derfor gør vi et stort arbejde ud af at mindske brugen af disse stråler og det gør vi bl.a. gennem flere tiltag:

  1. Speciale ansvarlige og superbrugere - det er stillinger som, i samarbejde med radiologer og fysikere, arbejder på at optimere vores protokoller (undersøgelsespakke) således at der ikke laves unødvendige billeder samt optimeringen af parametrene til undersøgelserne. Det de ting vi skruer op og ned for for at øge strålen dosen. De speciale ansvarlige står også for indkøb af nyt udstyr og under den proces vurdere man udstyret evne til at gøre hvad vi som afdeling har brug for og hvor optimeret det er til at spare på strålingen m.m. vi køber f.eks. ikke MR-skannere som kan skanne fMRI og prostata skanninger når afdelingen eller laver de undersøgelser. Stillingerne tages af kollegaer med interesse for modaliteterne og bliver ikke ekstra lønnet. De laver også månedlige kvalitetstjek for at sikre at udstyret ikke pludseligt giver mere stråling end det skal. Kommer der fejl indberettes det til fysikerne.

  2. Strålesikkerhedspersonale - denne person står for at sikre kvaliteten af strålebeskyttende udstyr er i orden og up-to-date. Personen sørger for at holde hele afdelingen opdateret på nye retningslinjer for strålesikkerhed.

  3. Fysikere - laver service og fikser de maskiner der går i stykker. De reagere også på fejl og mangler ved de månedlige kvalitetstjek.

  4. Værdipolitik - afdelingen i sig selv arbejder løbende med at sørge for at patienterne får den rigtige undersøgelse til den rigtige tid. Vi har løbende noget der hedder "Vælg klogt" hvor man arbejder med at forbedre sikkerheden for patienter. Et eksempel er at man arbejder på at undgå status røntgen undersøgelser som man dog allerede har gjort i nogle regioner ved lidelser som er 100% kliniske. Altså vil det sige at hvis man eks. har slid i knæet så vurderes det om patienten skal opereres når patienten ikke længere kan fungere i dagligdagen efter man har prøvet med træning, vægttab og smertestillende. Status røntgen billeder af knæene er derfor blot ekstra stråling og ekstra penge og tid smidt i vasken.

... og sådan er der flere afdelinger og specialer der arbejder for at optimere sikkerheden for patienterne og deres ve og vel.

A smiling male radiology technician giving a thumbs up in front of a modern MRI scanner machine.
A smiling male radiology technician giving a thumbs up in front of a modern MRI scanner machine.

De sidste ligkistesøm

Udsagnet "Follow the Money" bliver brugt af alle på globalt plan. Men hvad brugerne bare glemmer er at logikken kun giver mening for de lande der har de mest privatiseret sundhedsvæsen og mindst velfærdssamfund. I USA hvor man primært betaler sin egen sundhedsforsikring eller får den via arbejdet kan det føles meget logisk at medicinal firmaerne vil gøre folk mere syge så de er mere afhængige af deres medicin.

Men i Danmark får vi betalt vores indlæggelser, vi får rigtigt meget i tilskud til medicin og hvis alt held er ude kommer vi på offentlig ydelse i form af førtidspension eller lignende. Selvom det ikke er meget og for nogle desværre ikke er nok, så har staten absolut ingen interesse i at sende flere på førtidspension fordi de bliver for syge tid at arbejde. Heller ingen interesse er der for at de skal give mere tilskud til medicin til kronikkere.

Man må også huske på, at vi lever i et monetært økonomisk styret samfund hvor alle skal tjene deres penge og hvis man kræver at forskere ikke må tjene løn fordi det derfor ville være en automatisk COI (Conflict of Interest) så ville vi ikke have mange forskere tilbage i verden, fordi de ellers skulle finde en anden måde at tjene til dagen og vejen. Det er nu heller ikke fordi, at penge betalt via personlige fans og følgere gør en mere troværdig da de typiske vil støtte forskerens forskning, så længe de får de resultater de ønsker. Læs mere om det her!

Tænk før du taler

Hvis du er nået hertil i indlægget vil jeg slutte af med at samle op på tankerne om "Follow the Money" logikken.

Det er en logik som er blevet skabt af god grund. Penge kan korrumpere både mennesker men også firmaer. Logikken kan på ingen måde afvise et studie. Man skal grave dybt og kritisere studierne på deres design, metodik og resultater. Interessekonflikt kan kun skabe grobund for mistanke om hvorfor et studie er fejlfyldt, ikke gøre et studie dårligt eller utroværdigt i sig selv.

Udsagnet fungere heller ikke i alle lande da lande med gode velfærdssystemer er dem der kommer til at betale de syges medicin, indlæggelser og pension.

Så næste gang du ser nogle bruge udsagnet eller du selv bliver fristet til at bruge det, så tænk på hvor meget arbejde der ligges i, at undgå at patienter bliver syge og får kræft. Hvor lidt logikken kan bære en afvisning af et studie.

White capital letter Z icon inside a white circle on a black background with a drop shadow.White capital letter Z icon inside a white circle on a black background with a drop shadow.
Kontakt

Har du spørgsmål? Skriv til mig her.

Email

Telefon

kontakt@zpot-on.dk

+45 60 14 35 56

© 2025. All rights reserved. ZPOT on - Dennis Maron

ZPOT on, Skepsis, Vidensdeling
ZPOT on, Skepsis, Vidensdeling