
Propaganda/Projektion
Mens alternative stemmer har travlt med at råbe op om, at staten og faktatjekkere fodrer os med ren propaganda, overser de fuldstændig, at deres egen forretningsmodel bygger på præcis den samme form for følelsesmæssig manipulation og projektion.
PRE-BUNKING
D-M
6/4/20266 min read


Sandheden om dem, der råber højest om "løgnepressen"
Er du træt af at blive talt ned til? Føler du også, at de store mediehuse som DR og TV2 bare er statens forlængede arm, der fodrer dig med en nøje tilrettelagt menu af politisk korrekthed? Du er ikke alene. I de mørke afkroge af internettet – og efterhånden også i din onkels Facebook-feed – raser en krig om din opmærksomhed. Men her er den ubehagelige sandhed: De medier, der råber højest om propaganda, er ofte dem, der selv mestrer teknikken bedst.
Velkommen til en verden af projektion. Hvor dem, der anklager andre for at være manipulerende, selv sidder med fingrene dybt nede i værktøjskassen for følelsesmæssig forførelse. Vi skal kigge på, hvordan "alternative" stemmer som Jens Mogensen bruger præcis de metoder, de påstår at bekæmpe.


Hvad definerer egentlig propaganda?
Før vi dykker ned i muddergrøften, skal vi have definitionerne på plads. Propaganda er ikke bare "nyheder, jeg er uenig i". Det er en systematisk indsats for at forme din opfattelse og adfærd. Her er de klassiske kendetegn, som du bør kende:
Appel til følelser: Man bruger frygt, vrede eller stolthed i stedet for logiske argumenter. Hvis du føler dig rasende efter at have læst en overskrift, virker propagandaen.
Forenkling: Komplekse problemer (som klima eller sundhed) gøres til simple kampe mellem "godt" og "ondt".
Os mod dem: Der skabes en kløft mellem "eliten" (medierne, politikerne, eksperterne) og "folket" (dig).
Gentagelse: Hvis en løgn eller en halv sandhed siges tit nok, begynder den at lyde som en selvfølge.
Selektiv sandhed (Cherry-picking): Man udelader al kontekst, der modsiger ens egen fortælling, og fremhæver kun de detaljer, der støtter ens sag.
Autoritetsmisbrug: Man bruger titler eller "alternative eksperter" til at give en aura af troværdighed, selvom deres påstande ikke holder vand.

Mød Jens Mogensen og Psst-nyt.dk: Den "alternative" sandhed
I den danske undergrund af alternative medier finder vi Jens Mogensen. Han er manden bag Psst-nyt.dk, en platform der præsenterer sig som det nødvendige korrektiv til "system-medierne". Men lad os være ærlige: Det, Jens Mogensen foretager sig, følger propaganda-manualen til punkt og prikke.
Hvorfor er det med sandsynlighed propaganda? Fordi hans forretningsmodel bygger på mistillid. Ved at overbevise dig om, at alt fra Tjekdet.dk til DR er købt og betalt af staten, skaber han et vakuum, som han selv kan udfylde. Det er klassisk projektion: Han anklager de offentlige medier for at være et propaganda-apparat for at dække over, at hans egen platform fungerer på præcis de samme mekanismer – bare med et anti-establishment fortegn.
Krigen på X: Jens Mogensens egne ord
Jens Mogensen er særligt aktiv på det sociale medie X (tidligere Twitter), hvor han jævnligt går i flæsket på det, han kalder "system-medierne". Her er et udpluk af hans påstande, som de står sort på hvidt:
I et opslag angriber han direkte faktatjekkere og skriver: "Hvorfor er det vigtigt at faktatjekke? Fordi @TjekDet er statens ryd-op-piger. De skal sørge for at pynte på de mest absurde løgne fra regeringen og myndighederne."
Han fortsætter korstoget mod de store kanaler ved at hævde, at DR og TV2 fungerer som rene propaganda-kanaler, der udelukkende formidler magthavernes narrativ uden kritisk sans.
Han sår tvivl om selve nyhedsstrømmen og mener, at mediebilledet i Danmark er præget af en koordineret indsats for at manipulere befolkningen til lydighed.
Og endelig opfordrer han sine følgere til at vågne op og indse, at sandheden aldrig findes i de etablerede medier, men kun hos dem, der tør gå mod strømmen.
Det er en effektiv strategi. Hvis du kan få folk til at tro, at dommeren (faktatjekkeren) er korrupt, behøver du ikke længere at spille efter reglerne.
Pressenævnet og medieetik: En facade af troværdighed?
I Danmark har vi Pressenævnet. Det er her, man klager, hvis et medie overtræder de medieetiske regler. Reglerne kræver blandt andet, at medier skal bringe korrekte oplysninger, tjekke deres kilder og give de involverede parter mulighed for at svare på kritik (genmæle).
Interessant nok er både Tjekdet.dk og Psst-nyt.dk tilmeldt Pressenævnet. Men her stopper ligheden også. For mens Tjekdet.dk lever af at dokumentere deres påstande med kildehenvisninger til forskning og officielle dokumenter, bruger Psst-nyt ofte tilmeldingen som et blåt stempel for at virke seriøse, alt imens de bryder de etiske regler i deres formidling.




Analysen: Psst-nyt vs. Virkeligheden
Lad os se på nogle eksempler fra Psst-nyt og analysere dem ud fra propaganda-kriterierne:
Vaccine-skræmsekampagner: I artiklen om det farlige danske børnevaccinationsprogram bruges der ekstrem appel til følelser (frygt for ens børn). Man ignorerer den massive videnskabelige konsensus og fremhæver kun de få tvivlstilfælde.
Angrebet på "Big Pharma": I indlægget om Modernas chef, der angiveligt er "trist" over sikkerhedskrav, tages citater ud af kontekst for at skabe et billede af en kynisk industri. Det er klassisk selektiv sandhed.
Hånlig retorik: Når de skriver om, hvordan Pfizer vil frelse verden igen, bruger de sarkasme og forenkling for at latterliggøre modparten fremfor at præsentere fakta.
Skræmmebilleder af fødevarer: Artiklen om revolutionen mod Big Food bruger ordet "grotesk" og skaber en os mod dem fortælling mellem "folket" og de "onde" fødevaregiganter.
Klimaskepsis som "sandhed": I deres interview med formanden for LDM afvises klimaproblemer som en "foregøglelse". Her bruges en alternativ autoritet til at så tvivl om etableret videnskab.
Sagen om Arla: Sandheden om "manglende svar"


Et særligt interessant eksempel er artiklen om, hvordan skaden på Arlas omdømme er enorm og uoprettelig. Jens Mogensen skriver i bunden af artiklen, at han har sendt spørgsmål til Arla, som de ikke har svaret på.
Men lad os kigge bag facaden: Dette er et klassisk propaganda-trick. Ved at sende spørgsmål, der ofte er ledende (f.eks. "Hvordan har I det med at lyve for kunderne?"), sikrer man sig, at modparten ikke kan svare seriøst. Når de så tier, bruger han det aktivt som bevis på deres skyld. Han "overholder" reglerne teknisk set ved at kontakte dem, men han giver dem ikke en reel chance for genmæle, fordi konklusionen om det "uoprettelige omdømme" allerede er trukket i overskriften. Det er journalistisk teater.
Hvem overholder reglerne bedst?
Vurderingen er klar: Tjekdet.dk overholder de medieetiske regler bedst, fordi deres fundament er efterprøvbarhed. Hvis Tjekdet laver en fejl, retter de den og dokumenterer processen.
Psst-nyt.dk derimod, bruger de medieetiske regler som et skjold. De benytter alle træk fra propaganda-listen: de skaber vrede, de forenkler, de splitter befolkningen i "os" og "dem", og de bruger selektiv information. Deres mål er ikke at informere dig, men at radikalisere din mistillid til alt andet end dem selv.
Bliv immun over for projektion
Hvordan undgår vi at blive influeret af denne type manipulation fra folk som Jens Mogensen? Svaret er ikke mindre kritik, men bedre kritik. Her er en liste over "Pre-bunking" metoder – teknikker du kan bruge inden du bliver ramt af misinformationen:
Genkend følelses-triggeren: Hvis en artikel får dig til at føle intens vrede eller frygt med det samme, så stop op. Det er sandsynligvis en fælde.
Tjek "Os mod dem"-narrativet: Hvis mediet påstår, at de er de eneste, der tør sige sandheden, og at alle andre er købt, så er det et rødt flag.
Undersøg kilderne bag kilden: Gå ind på de links, de bruger. Ofte fører de bare til andre lignende blogs eller tvivlsomme "eksperter" uden for deres felt.
Vær opmærksom på ledende spørgsmål: Når et medie skriver "de ville ikke svare", så overvej, om spørgsmålene overhovedet var mulige at svare på for en seriøs virksomhed eller myndighed.
Lær teknikkerne: Jo bedre du forstår, hvordan propaganda fungerer (gentagelse, forenkling, autoritetsmisbrug), jo sværere er det for Jens Mogensen at narre dig.
Det er på tide, at vi lærer at se gennem den projektion, de alternative medier kaster mod de offentlige institutioner. De anklager andre for at være propaganda-maskiner, mens de selv drejer på alle håndtagene i kontrolrummet.



