Solen - Solcremen - Emil Thorup
Er du klar til at smide solcremen i skraldespanden, fordi en kendis har kigget dybt i sit eget ringbind af hjemmestrikkede sandheder?
FAKTA TJEK
D-M
6/6/20264 min read
Gamle myter på nye flasker
Har du nogensinde mærket den der dejlige, varme følelse af solen mod huden på en forårsdag? Det har Emil Thorup også. Og i klassisk, provokerende stil har han kastet sig ud i en debat, som de fleste af os egentlig troede, vi var færdige med for et par årtier siden: Er det solen, der er farlig, eller er det i virkeligheden vores elskede solcreme, der er den virkelige skurk?
Det er altid underholdende, når kendte ansigter kaster sig over komplekse medicinske emner med samme selvsikkerhed, som var de ved at vælge en ny sofa til deres stue. Men når vi taler om kræft, bliver det måske en tand for ”hyggeligt” at lege med ilden og solens stråler.
Lad os tage et kig på tre af Emils påstande og se, hvad videnskaben egentlig siger, før du smider solcremen i skraldespanden.
Solen giver ikke kræft
Det er en påstand, der lyder besnærende enkelt. Men biologien er desværre ikke helt så ligeglad med UV-stråling, som en hurtig udtalelse på sociale medier kan være.
Sandheden er, at UV-stråling er en direkte kræftfremkaldende faktor. Når du bliver solskoldet, er det ikke bare huden, der siger tak for i dag; det er dine celler, der har fået et så alvorligt traume, at de er begyndt at begå genetiske fejl.
Som man kan læse i dette studie, er sammenhængen mellem UV-eksponering og udviklingen af hudkræft så veldokumenteret, at det grænser til det pinlige at betvivle den. Solen er fantastisk for humøret og D-vitaminet, men den sender altså også en direkte invitation til cellerne om at begynde at dele sig ukontrolleret.
Det elektromagnetiske spektrum
Det elektromagnetiske spektrum er i virkeligheden bare en samlet oversigt over alle de forskellige typer af lys og stråling, der findes i vores univers. Forestil dig det som en gigantisk trinvist opdelt skala: I den ene ende finder vi de lange, fuldstændig harmløse bølgelængder som radiobølger og mikroovnens stråler, og i midten ligger det smalle bælte af synligt lys, som vores øjne rent faktisk kan registrere.
Jo længere vi bevæger os mod højre på spektret, desto kortere bliver bølgerne, og desto mere energi indeholder de. Det er her, lige efter det synlige lys, at solens UV-stråling befinder sig, efterfulgt af de ekstremt energirige og ioniserende stråler som røntgen- og gammastråling. Hele spektret består altså af nøjagtig det samme fænomen – nemlig fotoner, der rejser med lysets hastighed – hvor det udelukkende er mængden af energi og bølgens længde, der afgør, om strålingen blot varmer din kaffe op, eller om den kan lave ravage i dine celler.
Det er solcremen, der giver kræft
Dette er den klassiske ”vend-det-på-hovedet”-strategi. Teorien er, at kemikalierne i solcremen er farligere end de stråler, de skal beskytte mod.
Det er en smule ironisk, ikke? At vi skulle være bange for den beskyttelse, der beviseligt holder huden sund. Forskningen på området er ret entydig: Solcreme forebygger hudkræft. Der er ingen evidens for, at almindelig brug af solcreme fører til kræft – tværtimod. Den ”kemi”, som mange frygter, er strengt reguleret, og de fordele, man får ved at undgå solskoldninger, opvejer mange gange de teoretiske bekymringer om indholdsstoffer. At påstå det modsatte svarer til at sige, at det er sikkerhedsselen, der er farlig, fordi den kan efterlade mærker på skulderen ved et uheld.
Stigningen i hudkræft er mystisk
Emil (og andre skeptikere) undrer sig ofte over, hvorfor der er flere tilfælde af modermærkekræft i dag, når vi bruger mere solcreme end nogensinde. Det lyder som en logisk gåde, men løsningen er heldigvis ikke en konspirationsteori.
Den stigning, vi ser i statistikkerne, skyldes primært en ”sol-gæld”, vi betaler af på nu. Mange af de tilfælde, vi ser i dag, stammer fra mennesker, der var unge for 40-50 år siden – en generation, der ofte lå i solen uden beskyttelse eller med noget, der mest af alt mindede om madolie. Som beskrevet i dette studie, akkumuleres skaderne over et helt liv. Desuden bliver vi bedre til at diagnosticere tidligt, hvilket betyder, at vi finder flere tilfælde. Det er en god nyhed, ikke en dårlig!
Vi bliver ældre, og vores DNA mister løbende evnen til at reparere sig selv perfekt, hvilket gør os mere sårbare over for et langt livs sol-eksponering, som du kan læse mere om her. Heldigvis virker vores solkampagner – kurven for nogle af de mest alvorlige typer er faktisk ved at knække, fordi folk er begyndt at tage solrådene til sig, hvilket du kan se her.
Pas på dig selv
Det er altid forfriskende at stille spørgsmålstegn ved vedtagne sandheder, men der er forskel på at være kritisk og på at være decideret uansvarlig. Solen er herlig, men den er også en massiv kilde til DNA-skader. At tro, at solcreme er farligere end den intense UV-stråling, der kan give modermærkekræft, er som at frygte et lille plaster, mens man står med et åbent sår.
Så næste gang du skal ud i solen: Nyd den, men husk din solhat og din solcreme. Det er ikke en konspiration; det er bare sund fornuft. Og lad os overlade de medicinske råd til dem, der rent faktisk har læst mere end blot deres egne overskrifter.
Pas på huden derude – den skal trods alt holde hele livet!
